Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Kl. 04.25
Danmark og EU

Forfatterne og Europa: Kaspar Colling Nielsen

I EU- og Europa-debatten er det ofte de samme eksperter, politikere, forskere, erhvervs- og organisationsfolk, journalister og lobbyister, der udtaler sig. Men det gør dk4 nu noget ved med programrækken ”Forfatterne og Europa”, hvor alle deltagere er forfattere, men også borgere i Danmark og Europa.

Hvordan ser forfatterne på udviklingen i EU og i Europa? Hvilke temaer er de optaget af – som forfattere og som borgere? Betyder det noget for dem, at de er forfattere i Danmark, eller tænker de europæisk eller globalt, når de skriver? Er det europæiske samarbejde et gode eller et onde? Hvorfor?

Men der bliver selvfølgelig også talt litteratur – både om forfatterens eget værk, men også om europæiske inspirationskilde, og så anbefaler både forfatter og vært i hvert program udvalgte bøger, som de selv er blevet inspireret af.

Gæst i dette program er forfatteren Caspar Colling Nielsen, der som det første bliver spurgt om, hvad han ser, når han kigger ud over dagens Europa? Svaret handler blandt andet om flygtninge- og migrantstrømme, men også om demokrati, klima og bæredygtighed og en lang række andre temaer. Problemstillinger som forfatteren også har beskæftiget sig med i sine bøger, fx i den meget roste ”Det europæiske forår”.


Vært er Ole Knudsen.

Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.